TS

Referat af medlemsmøde i København 5. marts 2011

Pennen er ført af Lis Eksing
Fotos af Egon Hansen

Hovedformålet med medlemsmødet var at sætte fokus på, hvordan veteranskibe kan overleve gennem forenings- og kompagniskaber og fokus på, hvordan der generelt skabes et generationsskifte i skibene.

Efter at medlemmerne har indtaget deres frokost ved en overdådig frokostbuffet, byder matros Gert Iversen alle velkommen.

Herefter overlader Gert ordet til en række TS-medlemmer, der blandt andet fortæller om, hvilke tanker de har gjort sig om veteranskibenes overlevelse generelt, og om hvordan de har organiseret sig i forhold til deres egne skibes overlevelse.

Karsten fra Bona Gratia beretter, at Bona Gratia blev stiftet som et IS-selskab i 1970’erne baseret ud fra en fællesskabstanke om, at sejlerglæden skulle deles, og at alle skulle kunne være med.  Nye medlemmer optages i kraft af, at disse sejler med Bona Gratia og er med til at vedligeholde skibet. Efter 1 år med prøvetid og kontingentbetaling kan et medlemskab bekræftes. Som medlem har man mulighed for at komme med på kompagniets ture så som pinsetur, sommerture og Århus Festuge. Medlemmer kan også sejle selv, men kun med en godkendt skipper om bord. I Bona Gratia pusler de pt. med tanken om en overgang fra privatejet lystfartøj til en forening, hvor venner af skibet inviteres med som andelshavere. Karsten sætter i denne forbindelse spørgsmål ved om denne form for nyorganisering vil løse problemet med, at der mangler unge kræfter til Danmarks veteranskibe. Bona Gratias venner er nemlig overvejende mellem 45 til 65 år. 

Efter Karsten er Tove fra skibet Anna Elise på. Tove siger, at Anna Elise har en lidt anden organisation end Bona Gratia. Der er 17 medejere af Anna Elise, som hver har købt en anpart i skibet, der nedskrives med et vist beløb for hvert års medejerskab.  Skibet har ligeledes en støtteforening. Turene er arrangeret på den måde, at der præsenteres ønsker til ture, herefter booker skipperne sig på de ture, der interesserer dem, og først herefter har A-medlemmerne første prioritet til turene, hvorefter A-medlemmernes venner kan booke sig på. I forhold til generationsskiftespørgsmålet, mener Tove, at det vil være lige så relevant at overveje, om veteranskibene ikke også trænger til et kønsskifte. Tove har reflekteret over, om det, der kan afholde den yngre generation fra at deltage i veteranskibsverdenen, har at gøre med, at det overvejende er gamle sure mænd, der er en del af denne. Tove mener desuden, at det væsentlige er at se på det enkelte menneske og dette menneskes kvaliteter, når der skal optages nye folk til veteranskibene, og ikke på, om mennesket er ungt eller gammelt. I denne forbindelse nævner Tove en pensionist, der på et tidspunkt gjorde underværker på Anna Elise i kræft af hans engagement og håndværksmæssige snilde. 

Anders  fra Svalan taler herefter om, at han og Kim er ejere/redere af Svalan, som er organiseret som en forening med en bestyrelse. Foreningens medlemmer består overvejende af familie og venner. I Svalan har man oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse om, hvad sker, og hvad der er af nyt. Der udarbejdes fx en årlig aktivitetsplan, der inkluderer ture og arbejdsweekender, som lægges på hjemmesiden. Anders fortæller, at foreningens medlemmer ikke er så aktive i renoveringen af skibet, men til gengæld betaler de. Skibet har en fast smed og skibstømmer tilknyttet. Det koster 200 kr. at være medlem af foreningen, og foreningsmedlemskab giver ret til at sejle med skibet. Anders eller Kim er altid med, når skibet sejler. Skibet har også en indtjening på salg af tøj, vin etc. med Svalan logo. 

Til sidst taler Erling fra Anna Møllers styregruppe. Erling fortæller lidt om, hvordan det er at sejle med Anna Møller, som tilhører Nationalmuseet og har et skibslaug, som alle kan blive medlem af for 300 kr. årligt. Et medlemskab giver ret til at sejle med Anna Møller. Erling siger, at man forsøger at få Anna Møller med i alle stævner arrangeret af Træskibs Sammenslutningen, og man forsøger også at arrangere årlige togter. Indimellem besværliggøres deltagelsen i stævner og arrangeringen af togter af, at Anna Møller er registreret som et handelsfartøj, og derfor kun kan sejles, hvis der er minimum tre søerfarne folk ombord.

Herefter deles folk op i grupper, som får en række spørgsmål under temaet hvordan får vi nye unge som gamle i vores skibe? udleveret til diskussion.  Efter diskussionen samles alle grupperne igen og præsenterer deres mange overvejelser, som følger:

• Fokuser ikke ensidigt på at få den yngre målgruppe ind. Problemet med, at mange træskibe lider døden nu, er ikke kun, at der mangler ungt blod, men det er også et økonomisk spørgsmål. Derfor opret foreninger og søg  fonde!

• Skab opmærksomhed omkring og tydeliggør den sejlende kulturarv: Overvej om Træskibs Sammenslutningens hjemmeside kunne se anderledes ud, således at den appellerer til et bredere publikum. Overvej om Træskibs Sammenslutningens logo er tydeligt nok.

• Skab tydeliggørelse af og indtægter til skibene som ved det kommende maritime marked i Havnegade til Pinsestævnet.

• Hold det sociale fællesskab ved lige efter sejlsæsonen ved at planlægge og melde ud, hvad folk kan deltage i af evt. arrangementer og vedligeholdelse og andet uden for sejlsæsonen.

• Skab åbenhed ved at gøre opmærksom på, hvad sker på skibene, og hvad bliver gjort på skibene hele sæsonen.

• Lav aktiviteter som foredrag og billedaftner i den lange vinterperiode.

• Opret maillister, som skaber kontakt mellem skibenes venner, og hvorigennem der orienteres om aktiviteter osv.

• Uddel ansvar fx ved, at de samme personer har ansvar for vedligeholdelsen af specifikke områder på skibene.

• Få lysten til at drive værket. I denne forbindelse nævnes, at det er det sociale sammenhold og fællesskabet, der kan trække de unge ind i træskibsverdenen. Et forslag er at skabe et ungdomshjørne til pinsestævnet.

• Skab opmærksomhed om træskibsverdenen uden for egne rammer: Her nævnes flere muligheder: Oplysning gennem plakater i ungdomsklubber; kombinationsture som fx de allerede afprøvede yoga/sejlads-ture, som kan trække folk ind, der ikke er i kontakt med sejlads i forvejen; PR-arrangementer/videoer i lokale sejlklubber rundt omkring i landet; u-tube, twitter, jazz, Gabriel Jensens ferieudflugter; samfundstjeneste på værfter; PR gennem tv og radio; uddel fribilletter til tur med skibene gennem radiokanaler op til pinsestævnet; indvielsesbegivenhed i havnen i forbindelse med pinsestævnet, klip fx en rød snor over; kurser om træskibskendskab gennem AOF; plakater med samme layout på standere i alle havne, som også kan udbrede Træskibs Sammenslutningens logo og værdisæt; salgsopstillinger på træskibe, der gør det appetitligt og lækkert at sejle træskibe.

Til sidst fortælles der lidt om, hvad foregår på landsplan. Benny fra NH1 beretter om Nakskov Kystkulturcenter, hvor de har fået 1 million kr. til istandsættelse, og hvor de har et godt samarbejde med Produktionsskolen. Benny siger, det også går godt i Dybvig Havn, og at Svendborg Laug har overtaget noget plads, som overgår til et Maritimt Center. Kim fortæller lidt om planlægningen af det kommende Pinsestævne i Nyhavn og Havnegade. Hans siger lidt om husbåde i Christianshavn. Poul-Erik fortæller om duelighedsprøver i Århus.  Poul fra Hjalm siger, at der i Holbæk skal anlægges en cafe ved beddingpladsen. Skibene i Holbæk ligger gratis. Skibslauget i Holbæk mødes ellers hver tirsdag.  Ingelise fra Nordsjælland fortæller, at Vilhelm i den kommende måned udkommer med en sejlkalender. Vilhemslauget har generalforsamling i den kommende uge og har fået ny webadresse: www.Vilhelmsskibslaug.dk. Karsten  siger, at der i næste TS-blad vil være mere information om Fejø sejldagene i uge 26. Han fortæller ligeledes, at det ikke vil være muligt at tage den teoretiske prøve i løbet af Fejø sejldagene ligesom sidste år, men at der vil være mulighed for at lære at manøvrere i jolle.  I denne forbindelse foreslås det, at der på Fejø bliver mulighed for at lave en kapsejlads, og at det skal være muligt rigtigt at komme til at lege med jollerne.

Mødet afsluttes med endnu et overdådigt måltid, sang, hygge og et interessant foredrag i Bountys kølvand.