TS

Lad Havnen Leve

Det handler om Inderhavnen og Christianshavns kanaler i København

Nedenfor er der pluk fra aktiviteter og debat herom

Følg hele debatten og udviklingen på denne hjemmeside:

 

 

 

 

 

Borgermøde på broerne

Borgermøde om broerne på torsdag, den 4. februar 2010 kl. 19-21
Arkitektskolen, kantinen, Philip de Langes Allé 10.

DONNA WOOD, Nyhavn
fra sidste sejlerdemo mod broerne
Foto Annette Dres
Københavns Kommune holder borgermøde om broerne. Det er vigtigt at møde talstærkt frem og fortælle forvaltningen hvad vi mener om broplanerne, der nu er i offentlig høring. Du kan læse Lokalplanforslaget på www.kk.dk/vibyggerbro.aspx. Det ligger også på biblioteket.

Det er også vigtigt at sende en indsigelse til kommunen inden den 8. marts for at protestere mod hvad der reelt er en nedlæggelsen af kanalen. Det er lige meget hvad der står, for Københavns Kommune sender alligevel ikke din indsigelse videre til politikerne, så det eneste der tæller, er antallet af personer der protesterer. Indsigelser sendes til bydesign_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.tmf.kk.dk eller Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, Postbox 447, 1505 København V.


Med venlig hilsen


Lad havnen leve

http://www.ladhavnenleve.dk/

01-05-2009

Sejlerdemo fra Nyhavn mod flere broer

Sejlerdemo fra Nyhavn mod flere broer
 
Hermed en opfordring til deltagelse i sejlerdemoen: NEJ TIL BROER!
DEN 16 MAJ 2009 FRA KL. 13
nu med program!!

Formålet med sejladsen er at påvirke de politikere, der endnu ikke har taget stilling – der er endnu ikke et flertal i Teknik- og Miljøudvalget for broforbindelsen fra Nyhavn til Orerahuset.

Nyhavns Skipperlaug anbefaler deltagelse i sejladsen!

”Operabroen” vil hæmme og begrænse udsejling fra skibe i Christianshavns Kanal og muligvis for Nyhavnsskibene – afhængigt af om ”brogaven” til Københavns Kommune er fra Mærsk eller Real Dania.

Aktionen foregår den 16/5 kl. 13.00 med start uden for Nyhavn, hvor skibe fra forskellige havne i området stævner sammen og samlet sejler til Sydhavnen. Kneppelsbro og Langebro vil ekstraordinært blive åbnet denne dag, så skibe med høje master kan sejle med.

Deltagende skibe fra Nyhavn skal være klar kl. 12.30 til fælles udsejling fra Nyhavn. Havnefogeden Jimmy åbner broen kl. 13.00, og er stand-by, så vi også kan komme ind igen!

Venlig hilsen Nyhavns Skipperlaug

OBS!

Til orientering er det vigtigt at følge den afmærkede sejlrende, her er der stor dybgang.

Omkring cykelbroen ved Fisketorvet er der tofarvede bøjer (lodret farvedelt), sørg for at sejle, så du kun ser den grønne eller røde farve – afhængigt af om du er ind- eller udadgående i sejlrenden. Ellers kan man risikere at gå på grund!


Demonstration lørdag den 16. maj kl. 13.00 i havnen. Vi mødes ved Nyhavn, hvor vi sejler i konvoj til Sydhavnen og retur gennem broerne som åbnes for os.

Program

Kl. 13.00  Demonstrationsdeltagerne mødes både til lands og vand Henning Munk & Plumperne spiller mellem kl. 13–15

Kl. 13.10  Velkomst ved HavneForum Københavns formand Stina Schröter

Kl. 13.30  Tale af formanden for Dansk Sejlunion Carl Gerstrøm

Kl. 13.45  Armadaen starter til Fisketorvsbroen anført af det gode skib Donna Wood

Kl. 13.50  Broerne åbnes og der sejles med musik ombord, hvorefter der returneres

Kl. 15.00  Demonstrationen afsluttes med kanonsalut

Landdemonstrationen foregår på hjørnet af Nyhavn og Havnegade og ved Det Hvide Snit

Der opfodres til at alle sejlende tager hensyn til erhvervstrafikken!

 

 

Broerne er IKKE vedtaget


Nyt fra Lad Havnen Leve
Teknik- og miljøforvaltningen vedtog forleden at sende broplanerne videre til Borgerrepræsentationen hvor de efter planen behandles 10. december. De er altså ikke vedtaget, som mange tror og som Københavns Kommune forsøger at give indtryk af ved at stille skilte op i Nyhavn og på Christianshavns Torv.

Men vi er i en afgørende fase, hvor vi skal lægge os i selen for at vinde. Det er slet ikke umuligt at vi kan det. Medierne er begyndt at interessere sig for sagen, og flere politiske partier er begyndt at blive lidt bekymrede for sagen. Her 25 år efter husker folk stadig at SF var med til at nedlægge sporvognene i København, og i betragtning af at de var elektriske, ville de måske ikke have været så tossede at have endda. Hvilket parti vil bryde sig om at huskes om 25 år for at have gjort det af med miljøet i Christianshavns Kanal?

En vigtig ting lige nu er at få blæst underskriftsindsamlingen op. Vi er kommet gratis til de første 3000 underskrifter på nettet, men vi skal helst over 10.000 for at det batter. Så vi må på gaden og samle ind.

Det søger vi folk til. Det kan være hvor og hvornår det passer, men vi har reelt kun de næste 14 dage til det. Det bedste ville være at aflevere dem inden valget den 17. november for at få politikerne til at melde klart ud inden valget hvad de egentlig mener. Efter valget repræsenterer 10.000 underskrifter ikke længere 10.000 vælgere.

Vi holder et kort møde om emnet allerede på onsdag kl 19 i Strandgade 63, kælderen. Hvis du vil hjælpe og ikke kan komme der, kan du også sende en mail til Klavs klavs_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.nordbirk.dk, som har lovet at koordinere underskriftsindsamlingen.

Mere info kan findes på http://www.ladhavnenleve.dk/