Pressemeddelelse fra Skibsbevaringsfonden

Danmarks sejlende kulturarv er så hårdt ramt af finanskrisen, at Skibsbevaringsfonden nu beder Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om at handle.

Derfor har Fonden den 16. januar 2010 orienteret om situationen i et åbent brev til Ministeren og medlemmerne af Kulturudvalget; brevet indeholder også konkrete forslag til handling.

Det åbne brev er desuden sendt til de af landets borgmestre, der har havne.

 

Find nedenfor:

Åbent Brev til Folketingets Kulturudvalg med Idekatalog til konkret handling nu.

Brev til landets borgmestre.

Kommentarer fra museumsleder på Marstal Søfartsmuseum, Erik Kromann.

For yderligere informationer kontakt:
Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden, tlf. 21 26 62 30
Jes Kroman, daglig leder af Skibsbevaringsfonden, tlf. 55 99 95 18 / 25 78 95 18

----------------------------------------

 ÅBENT BREV TIL KULTURMINISTEREN OG FOLKETINGETS KULTURUDVALG

Finanskrisen truer den sejlende kulturarv

De fleste af Danmarks store bevaringsværdige skibe er privatejede; og de er hårdt ramt af finanskrisen.
To skibe er allerede gået konkurs, og flere uerstattelige skibe er sat til salg med fare for at blive solgt til udlandet.

Der skal gribes ind nu, hvis vi skal sikre vores sejlende kulturarv!
Skibsejerne har brug for en håndsrækning, så de kan klare sig igennem krisen uden at sælge deres skibe – og så de kan bevare økonomien til den nødvendige kontinuerlige vedligeholdelse, der er afgørende for, at skibene ikke forfalder.

Skonnerter, galeaser, jagter
Der er ca. 185 større og mindre fartøjer, der er erklærede bevaringsværdige i Danmark.
Her er tale om jagter, galeaser, skonnerter, fi skefartøjer, lodsbåde, slæbebåde, postbåde og andre specialfartøjer.
Af disse er langt de fleste mindre både, der drives på privat basis, – disse er således ikke afhængige af en større indtjening.
Men forudsætningen for, at de ca. 30 største skibe - fortrinsvis skonnerter og galeaser - kan drives og vedligeholdes, er, at der er en egentlig indtægt på dem. Derfor sejler de fleste med betalende gæster.

Vores sejlende kulturarv
De bevaringsværdige skibe er en anerkendt del af Danmarks kulturarv; de har siden 1990 været økonomisk støttet af Staten via Skibsbevaringsfonden, der har mulighed for at støtte skibene med rente og afdragsfrie lån til restaurering og rekonstruktion.
Skibsbevaringsfonden modtager for tiden ca. 3.5 mio. kr. om året fra Kulturministeriet til bevaringsarbejdet; således er der over en 20- årig periode lagt hen ved 48 mio. statslige kroner i de bevaringsværdige skibe.
Det er disse skibe, der nu er i økonomisk havsnød og i fare for at blive solgt ud af landet eller henligge til forfald.

(Maritim) kultur for alle
I kulturminister Carina Christensens nye vision, Kultur For Alle, fremgår det:

“Alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv.
Alle i Danmark skal have mulighed for at få adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud. Kultur For Alle sætter kursen fremover. Den skal sikre, at kunsten, kulturen og kulturarven bliver pejlemærker, som alle kan sejle efter.
Kultur For Alle er en opgave, som vi har et fælles ansvar for at løse – staten, kulturregionerne, kommunerne, kulturinstitutionerne, familien og den enkelte borger.
Kulturarven skal formidles i det åbne land, i byerne og i lokalsamfundet.”

Set i dette lys er de bevaringsværdig skibe et skoleeksempel på en kulturarv, der er synlig og direkte til at prøve. Skibene sejler ligefrem rundt “i det åbne land” – fra havn til havn, hvor befolkningen møder dem som “historiske vingesus” på gåturen langs kajerne. 
Desuden bliver en stor del af skibene benyttet til charter- og lejrskolesejlads, hvor turister, firmaer, private og skolebørn får mulighed for at sejle, som man gjorde “dengang for længe siden”.
De bevaringsværdige skibe indgår som det efterhånden sidste element, i formidlingen af vore havne, som de fleste steder snart er tømt for erhverv og skibe.

Turisme
Hvert år trækker det et 100.000-tal af tilskuere, når de bevaringsværdige skibe mødes til store fælles sejladser. Sejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe kunne sidste år tælle flere end 15.000 gæster i de fynske havne, medens tallet for Limfjorden Rundt var 100.000 – og da Tall Ships Race i 2007 besøgte Århus, trak de store skoleskibe mellem 600 og 700.000 tilskuere ned på Århus Havn.
Et hurtigt blik på turistbrochurer fra havnebyerne viser med al tydelighed, at også turistbranchen har blik for skibenes popularitet.

Sikkerhed af høj prioritet
Det er særligt de største af skibene, der sejler erhvervsmæssigt.
Disse skibe er omfattet af Søfartsstyrelsens regelsæt og kontrolsyn, og det er naturligvis af overordentlig stor vigtighed, at skibene og deres sikkerhedsudstyr er i forsvarlig stand og lever op til gældende regler, herunder at besætningen skal være veluddannet. Dette er grundlaget for, at sejladsen med passagerer foregår betryggende.
Denne helt nødvendige sikkerhedsmæssige del af driften betyder store årlige udgifter.

Privatejet kulturarv
Det kan virke “kompliceret”, at Danmarks sejlende kulturarv er privatejet. Men denne konstruktion er allerede kendt fra fredede huse, hvor ejerne igennem en årrække har haft mulighed for at opnå særlige gunstige økonomiske vilkår for vedligeholdelse og restaurering af ejendommene – her tænkes særligt på fradragsordningerne. Vilkår, som det ikke hidtil har været muligt for ejere af kulturhistoriske skibe at opnå.

Skibsbevaringsfonden opfordrer derfor til, at der skabes ligestilling mellem bevaringsværdige skibe og fredede huse.

Hurtig hjælp nødvendig
Skibsbevaringsfonden har samlet et idekatalog over tiltag, der kan bedre de bevaringsværdige skibes økonomi og dermed være medvirkende til at sikre, at skibenes ejere ikke går konkurs, således at skibene i værste fald sælges til udlandet eller forfalder.

Ideerne er ikke nye. De er velkendte i den forstand, at det er vilkår, der gælder for dele af den øvrige søfart – samt for fredede bygninger.

Med venlig hilsen

http://www.skibsbevaringsfonden.dk/

Ole Vistrup
Formand for SKIBSBEVARINGSFONDEN

IDEKATALOG

Fritagelse for afgifter
Fritagelse for moms og afgifter på brændstof, ligesom i fi skeriet. Fritagelse for betaling af Søfartsstyrelsens lovpligtige syn, ligesom i fi skeriet.

Lempelser for skattelovgivningen
Der findes flere forskellige støtteordninger til danske rederier – fra DIS-hyre under DIS- lovgivningen, samt sømandsskattefradrag. Det vil være en stor økonomisk lettelse for skibene, hvis regler/love kan ændres, så der er gunstigere vilkår for beskatning både af skibene og af sømændenes hyre.

Statslige lejrskoler
Vender vi blikket mod vores maritime naboland Holland, har flåden af veteranskibe en meget stor indtjening fra sejlads med lejrskoler. Hvis dette overføres til de danske bevaringsværdige skibe, er der meget at hente. Både som indtjening (og dermed bevarelse af) skibene – og desuden som aktiv kulturformidling. Dette har tidligere været helt almindelig praksis også i Danmark – men er taget af skemaet af økonomiske grunde. Et tilskud til genoptagelse af lejrskolesejladser vil være med til at lette økonomien på skibene.

Stop for fordyrende krav
Søfartsstyrelsen kræver hvert 5. år en fornyet og meget bekostelig letvægtsopgørelse (skibsmåling) for de bevaringsværdige skibe. En sådan opgørelse er naturligvis af stor betydning for skibe, hvor der er foretaget konstruktive ændringer. Men de bevaringsværdige skibe er netop karakteriseret ved at være uforandrede, og derfor er en letvægtsopgørelse hvert 5. år irrelevant.
Det er almindelig praksis i de øvrige handelsskibe, at de kan omregistrere skibet i en periode, således at det kan sejle i en anden fart. Dette kan for nuværende ikke lade sig gøre i de bevaringsværdige skibe – men hvis det blev muligt, ville det have stor betydning for flere af skibenes indtjeningsmuligheder.

Den sejlende kulturarv sidestilles med bygningskulturen
Skibsbevaringsfonden har i sin visionsplan 2006-2011 redegjort for et beregningssystem, der beregner forfald-pr.-år på skibe. Efter denne model vil godkendte istandsættelsesudgifter kunne fradrages efter en forfald-pr.-år-ordning på linje med BYFO-ordningen, som findes for fredede bygninger. For private ejere af et ‘fredet’ fartøj kunne fradraget tilsvarende gives i ejerens skattepligtige indkomst. Forfald-pr-år-ordningen for fredede bygninger, der er et politisk vedtaget fradrag, jf. SD-cirkulære af 25. maj 1982, har til formål at medvirke til at sikre de fredede bygningsværkers helhed. Et tilsvarende system for skibene vil, sammen med den direkte støtte fra Skibsbevaringsfonden, betyde et væsentligt tilskud til bevaringen af den sejlende maritime kulturarv.

-------------------------------------------------

Kære borgmester

Som borgmester i en kystkommune er du uden tvivl bevidst om, hvor stor en værdi en levende havn har for turismen og som rekreativt område for den lokale befolkning. Aktivitet langs kajen samt på værfter og beddinger er traditionelt noget, der tiltrækker tilskuere, hvad enten de er fra lokalområdet eller turister på ferie.

Gamle sejlskibe ved kajen, fiskekuttere der losser deres fangst, arbejdet på det lille træskibsværft og beddingen er alt sammen aktiviteter, der er med til at skabe det miljø, som tiltrækker tilskuere.

I Skibsbevaringsfonden bekymrer det os, at disse aktiviteter er truede, og derfor henvender vi os nu til dig.

Det forholder sig sådan, at den finansielle krise er meget hård ved vores bevaringsværdige chartersejlskibe. Skibene er hårdt presset på deres økonomi; så hårdt at flere allerede er gået konkurs. Og flere kan være på vej. Adskillige skibe har meldt om nedgang i omsætningen på op til 60 % i 2009.

Disse skibe er vores maritime kulturarv; en kulturarv som skibsejerne har arbejdet på at restaurere og vedligeholde gennem de seneste 30-40 år, således at Danmark i dag kan mønstre en helt enestående samling af sejlende fartøjer, der repræsentativt beskriver den maritime danmarkshistorie. Denne kulturarv er nu truet, fordi skibene trues af forfald og/eller salg til udlandet.

Samtidig kommer også småskibsværfterne til at lide voldsomt under denne krise. Mange af værfterne har i generationer levet af fiskeflådens mange fartøjer, men EU's strukturpolitik indenfor fiskerierne har medført kutterflådens næsten totale forsvinden. Nu risikerer værfterne så også at miste chartersejlskibene som kunder.

De elementer, som giver liv og aktivitet i havnen til glæde for borgere og turister … sejlskibene, den lyseblå kutterflåde, småskibsværfterne … er således ved at forsvinde.

Skibsbevaringsfonden har opstillet et idekatalog, som påpeger en række initiativer, hvorved skibenes økonomiske situation kan forbedres.

En hjælp til de bevaringsværdige charterskibe vil være med til at sikre at skibene, som er vor sejlende kulturhistorie, ikke forsvinder fra de danske have og havne.

Og bevarer man skibene, vil det have betydning for de danske småskibsværfter, som nu, efter at en stor del af fiskeflåden er ophugget, kan sikre en del af deres indtjening på de bevaringsværdige skibe

Også de tomme havne vil kunne have glæde af de bevaringsværdige skibe, som er de eneste vidnesbyrd om den professionelle søfart. Idet man bevarer skibene i havnene sikres det liv, som gør en havn interessant at komme i for befolkningen.

Skibsbevaringsfonden har sendt sit idékatalog til Folketingets kulturudvalg, og vi håber med denne henvendelse, at du … igennem dit politiske bagland … vil være med til at påvirke den politiske proces hos dem, der skal tage beslutningerne.

Med venlig hilsen

Ole Vistrup
Formand
Skibsbevaringsfonden

--------------------------------------------------

Den søgrønne kulturarv

Danmark er en søfartsnation af international karat. Dansk søfart - fra vikingeskibene over skonnerterne (”Havets Gråspurve”) til de mærskblå containerskibe - er velkendt her hjemme og world wide.

Det havvendte og søgående Danmark er en del af vores identitet, ja en væsentlig del af den danske folkesjæl. Vi danskere har med andre ord en hel naturlig pligt til at bevare et repræsentativt udsnit af denne kulturarv - både den sejlende og havneafsnit i så oprindelig og funktionsdygtig udgave som vel muligt. Det kan kun ske ved, at vi alle ansvarligt hanker op - privat, i forenings- og museumsregi samt det offentlige Danmark.

Som noget helt enestående har vi endnu i dag bevaringsværdige erhvervsfartøjer under dansk flag. Nogle er i privat regi som charterskonnerter og er indrettet og apteret derefter, mens fartøjer i Nationalmuseets og andet museumsregi skal bevares i så oprindelig udgave, som praktisk muligt.

Et repræsentativt udsnit af den maritime kulturarv i museumsregi er naturligvis offentligt finansieret og skal bruges i formidlingsøjemed. Disse skibe skal være sejlende gesandter for dansk skibsbygning og dansk søfart med basis i autentiske søfartsmiljøer.

Men den største del af den sejlende kulturarv er privatejet, og disse skibe modtager kun en minimal offentlig støtte. Adskillige bevaringsværdige skibe modtager slet ingenting, og er udelukkende bevaret på grund af ejernes stædige indsats. Det er derfor nødvendigt, at den private bevaringsværdige flåde får nogle økonomiske vilkår at sejle under, der gør det muligt også fremover at drive den. Sker dette ikke, må det forudses, at flere skibe vil forsvinde inden for en overskuelig fremtid. På grund af en række menneskers ihærdige indsats har vi stadig tonnagen, men hurtigt kan en del forsvinde fra dansk flag - grundet tiderne. Der bør derfor gøres en massiv indsats for at hjælpe den del af flåden, der er repræsentativ for dansk søfart – og det skal gå kvikt, hvis vi ikke uigenkaldeligt skal forpasse chancen for, at bevare en vægtig del af vores fælles kulturarv!

Erik B. Kromann

Museumsleder
Marstal Søfartsmuseum – en maritim oplevelse i søstærke omgivelser. Tlf. 62 53 23 31 http://www.marmus.dk/

---------------------------------------------------