Tømrer, sejlmager, skipper og ejer af ”Amrit” Mads Knudsen blev 68 år
Af Jay Jensen, TS Bestyrelsen
Mads Amrit som han kaldes i folkemunde, er efter længere tids sygdom død onsdag den 2. oktober på Svendborg sygehus omgivet af sin søn Albert og mangeårige ven Kim Russel.
Mads var i en årrække medlem af TSs bestyrelse og hans skib Amrit er optaget på fartøjslisten.
Målrettet og sans for detaljen
Jagten ”Amrit” fra 1916 har Mads egenhændigt ombygget til et prægtigt skib som er erklæret bevaringsværdigt af skibsbevaringsfonden. Mads var udlært tømrer, men var i stand til at sætte sig ind i skibsbyggerkunsten og således lavede han et skib der vagte beundring i havnene ved de talrige stævner som Mads deltog i med skibet.
Fantastiske skaberevner
Udlært tømrer, siden på Kolding designskole på tekstillinjen, selvstændig tømrermester.
Mads kunne sy sejl, lave riggerarbejde, skibstømrerarbejder, motor reparationer, ja alt det som man skal kunne for at ombygge et skib. Man kan tydelig se at Mads havde sat sig grundigt ind i alt hvad han foretog sig, og med det fineste resultat til følge.
Flittig, Målrettet
Et af de sidste projekter han skal have en stor del af æren for, var skabelsen af ”Maritimt Kulturværksted” i Svendborg hvor han de sidste år boede. Mads og hans gode ven Kim fik overtalt kommunen til at de kunne overtage et af de gamle værksteder på Frederiksøen til et fællesværksted for sejlskibsfolk i Svendborg, hvorefter de dannede en forening omkring stedet.
Afholdt personlighed
Som skipper var han kompromisløs, men retfærdig.
Som menneske var han meget afholdt og venlig, han delte meget gerne ud af sin store viden om alt muligt, men især den viden han havde tilegnet sig om den sejlende kulturarv som han interesserede sig for.
Mads efterlader sig tre voksne børn, Albert, Amanda og Jonas.
Bisættelse fra kapellet ved Assistentkirkegården er på lørdag den 12/10 kl. 14.00
Ære være Mads Knudsens minde
Troels Kløvedal deltog med NORDKAPEREN i TS Pinsestævnet i Flensborg i 2014. Efter stævnet fortsatte han med NORDKAPEREN til Grækenland for at optage TV2 serien "Nordkaperen i Grækenland". Foto: Merete Ettrup
Af Nis Olsen
Eventyreren og Jordomsejleren Troels Kløvedal er død, 75 år. Han døde efter længere tids sygdom søndag 23. december, omgivet af sine fem børn og sin kone, Else Marie, på gården i Gravlev på Djursland.
Det oplyser hans søn, Mikkel Beha til Politiken.
Troels Kløvedal var medlem af TS gennem mange år, ligesom hans båd, NORDKAPEREN, var TS-skib og derfor bar TS-flaget. Han holdt også tale for et stort publikum under TS’ pinsetræf i Nyhavn i 2011. Desuden var han protektor for ålekvasen RIGMOR af Ebeltoft.
Inspirerede tusinder af unge
Han har også haft uvurderlig betydning for at sprede lysten til at sejle og udforske verden ud til generationer af unge. De har mødt skumsprøj og blå oceaner gennem hans populære og dragende bøger, der blev suppleret med film, ts-serier og massevis af foredrag.
Og flere hundrede nysgerrige har gennem årene mødt ham, når de sejlede med på togterne med NORDKAPEREN, som han købte i 1967 sammen med nogle venner.
Allerede dengang lokkede eventyrlysten. Det afspejlede sig i sejlergruppens formålsparagraf. Den sagde blandt andet, at hvis der skulle være uenighed om kursen, så skulle den, der ville sejle længst væk, have ret.
Drømmen under træet
Troels Kløvedal styrede mod horisonten. Han var vedholdende som sømand, dertil havde han et både skarpt og følsomt blik for at formidle vovemodet og rejselyst.
Op mod en snes bøger i mere end en million eksemplarer er det blevet til, siden den første bog, ’Kærligheden, kildevandet…og det blå ocean’, udkom i 1978.
Der er ikke mange juletræer i Danmark, hans bøger ikke har ligget under, og endnu færre bogreoler, som ikke bærer på en eller flere af hans glade, drømmende fortællinger.
Troels Kløvedal ramte lige ned i en tid, hvor danskerne hærgede Sydeuropa på jagt efter sol og grisefester, mens han til gengæld opsøgte fjerne små folkeslag med en uskyldig nysgerrighed og indlevelsesevne, der stod i skarp kontrast til charterferiernes orkestrerede drukture.
Vejret bestemmer
For skrivebordsdanskerne var Troels Kløvedals liv et utroligt eventyr, fordi han gjorde drømmene til virkelighed. Selv slog han det afslappet hen som en tilfældighed:
»Dybest set er det vejret, der bestemmer mit liv«, har han sagt i et interview med Politiken.
Vinden var i hvert fald turbulent i hans barndom og ungdom, hvor sammenbrud i familien sendte ham på børnehjem og kostskole, beskrevet i erindringsbogen ’Den tynde hud fra 1994’. Hans første møde med oceanerne kom efter uddannelsen som skibselektriker på Helsingør Værft. Han kom med fragtskib til Sydamerika, hvor han i en lokal arbejdskonflikt tog havnearbejdernes parti og dermed kom i konflikt med sin kaptajn.
Ungdomsoprøret
Begivenheden er med i hans første bog og slår fint den holdning an, som Troels Kløvedal siden betragtede verden med: solidariteten med almindelige mennesker og en næsten romantisk tro på fællesskabets værdier.
Handelsskibenes hierarki faldt ikke i hans smag. Men det gjorde ungdomsoprøret, som blomstrede i 1960’erne og bragte Troels Beha Erichsen, som han egentlig var døbt, til det socialistiske kollektiv Maos Lyst. Her tog beboerne det fælles efternavn Kløvedal efter Tolkiens elvers yderste forsvarsværker mod mørkets magter.
Kollektivismen fortsatte til søs. I 1967 købte han og nogle venner den tomastede sejlbåd NORDKAPEREN, søsat 1905 og allerede brugt til en jordomsejling lige efter Anden Verdenskrig.
Flere verdensomsejlinger
Troels Kløvedal ville opleve friheden i den lille båd og samtidig møde alverdens folkeslag. Ikke som velbeslået turist, men som nysgerrig sejlerbums i egen plimsoller.
I vores nuværende kyniske tid, hvor regneark dominerer, ville vi kalde det romantik, men Troels Kløvedal holdt fast i drømmen med den ene hånd og sekstanten i den anden, og han gennemskuede, at fortællingen fra de fjerne horisonter rækker ind til skjulte drømme hos de fleste danskere.
I årernes løb gennemførte han tre verdensomsejlinger, som han har kaldt »det mindste af det«. Megen tid blev også brugt i små og store havområder som Ægæerhavet, Polynesien, Det Kinesiske Hav og blandt de hundredvis af indonesiske øer.
Rejserne resulterede i over 30 tv-udsendelser, blandt andet fra den usædvanlige tur op ad Yangtze-floden i Kina, og en spillefilm.
I 2010 optrådte han i en ny rolle, da han i fem DR-udsendelser fortalte den danske flådes historie – uden NORDKAPEREN. Den var til gengæld med, da han senere sejlede Danmark Rundt i seks udsendelser for TV2.
Hans spændende liv til vands og til lands kan i øjeblikket beses på udstillingen ’Frihedens værksted’, der er sat op på Naturhistorisk Museum i Århus.
NORDKAPEREN sejler videre
Troels Kløvedals sidste år var præget af sygdom. Han led af den uhelbredelige nervelidelse als, hvis symptomer han første gang mærkede i februar 2015.
NORDKAPEREN ligger ikke stille, selv om den gamle skipper er sejlet Vestud. Skibet er overgået til en fond, der består af tidligere medsejlere. Den sejler i øjeblikket rundt i indonesisk farvand med TS-formand Rasmus E. Casper som skipper
Troels Kløvedals eventyrlyst er gået videre i hans slægt. Sønnen Mikkel Beha og børnebørnene Emil og Theis har lavet ts-serien Kurs Mod Fjerne Kyster, en jordomsejling med skibet HAVANA. En ny tv-serie med nye sejleroplevelser ventes inden længe.
Jørgen Josephsen død, 83 år
Af Ole Vistrup
Tidligere næstformand i TS, skibsfører Jørgen Josephsen, døde uventet lørdag den 5. maj efter en rutineoperation.
Jørgen Josephsen var i mange år næstformand i TS og dermed bestyrelsesmakker med Arne Gotved, der ved et skæbnestræf døde dagen efter Jørgen.
Jørgen sagde ofte beskedent, at næstformandens vigtigste to opgaver var at sige “skål” ved middage og receptioner samt at råbe “GENVALG“, når formanden var på valg. Men Jørgen kunne og gjorde meget mere end det. Jørgen var, udover at være en erfaren og dygtig sømand og et venligt menneske, et stort foreningsmenneske.
I 1970’erne var han formand for Styrmandsforeningen, hvor han bl.a. forhandlede den første overenskomst for navigatører ansat på de kommunale lejrskoleskibe på plads. Selv blev han en af de navigatører, der kom til at nyde godt af overenskomsten, idet han i en årrække sejlede som skipper på skonnerten NORDLYSET, der ejedes af Kalundborg Kommune.
Senere blev han leder af Fultonstiftelsen, hvor han, efter at stiftelsen havde haft nogle turbulente år, rettede op på mange uregelmæssigheder og bragte organisationen på ret kurs.
Jørgen var et vidende og afholdt menneske, der kunne tale med alle, og TS nød i hans næstformandsperiode godt af hans indsigt i foreningsarbejde. Fra 2000 til 2005 var han Danmarks repræsentant i European Maritime Heritage (EMH), hvor han og Arne Gotved var vellidte deltagere i udviklingen af organisationen, hvorfor de da også blev udnævnt til æresmedlemmer af denne ved deres aftræden i 2005.
Jørgen Josephsen efterlader sin kone Kirsten Broberg, fire børn, elleve børnebørn og ét oldebarn.
Arne Gotved trakterer violinen under skibsdagene på Fejø. Foto: Anne Svendsen
Af Nis Olsen
TS’ tidligere formand, arkitekt Arne Gotved døde søndag 6. maj efter længere tids sygdom, 79 år.
Det skete dagen efter, at en anden af TS’ markante personer, tidligere skipper på flere af de store skonnerter, Jørgen Josephsen, døde pludseligt.
Dermed har de gamle træskibe i Danmarks sejlende kulturarv mistet to ivrige fortalere gennem mange år. Begge kæmpede ikke blot for den danske sejlskibsflåde, de var også med til at udbrede forståelsen for bevarelsen af vores sejlende fortid i Norden og bredere ud i Europa.
Arne Gotved blev medlem af Træskibsejernes Sammenslutning i 1978, hvor han fik sin båd GASEN, tidligere tilhørende Det Danske Spejderkorps, optaget på fartøjslisten.
Han blev TS’ formand i 1986, foreningens femte på posten. Her styrede han TS indtil 1998, hvor han blev udnævnt til æresmedlem. Han påtog sig senere endnu en formandsperiode, fra 2002 til 2006.
Engagementet
Arne Gotveds store engagement gav sig også udtryk uden for formandsperioderne, hvor han altid var flittig til at give diskret vejledning, hvis han mente, at foreningens ledelse trængte til en korrektion af kursen. Det fortsatte trods sygdommen
I starten af marts ringede han TS-formand Rasmus E. Casper op og inviterede med karakteristisk overskud til kaffemøde i Havnegade: ’Det skal helst være en onsdag, for tirsdag og torsdag er jeg indlagt til kemo...’.
Det var især udviklingen i Nyhavn i forlængelse af Nationalmuseets ’udlån’ af ANNA MØLLER, RUTH og GEDSER REV, som optog ham: ’Vi skal sørge for at lægge nogle af vores skibe på de tomme pladser - ellers ender de som parkering for havnerundfarten...’. Dertil betydningen af at få organiseret mere erfaringsudveksling, og så foreningens sammenhængskraft generelt.
’Jeg ville gerne have nået det møde, Arne’, siger Rasmus E. Casper i dag og tilføjer: ’God vind til den sidste rejse’.
GASEN sejler videre
Arne Gotved sejlede i mere end 35 år rundt i GASEN, i en periode brugte han den i forbindelse med et socialpædagogisk døgnprojekt. Han fik havneplads i Nyhavn i 1982. Samme år blev han medlem af Nyhavnsforeningens bestyrelse, og han var foreningens formand fra 2001 til 2012.
Han var også med til at stifte Nyhavns Skipperlaug i 1986, som han var formand for frem til 1989.
Sejladsen med GASEN kom der både mange kontakter i træskibsverdenen og tegninger og artikler til TS-bladet ud af. Han var aktiv i redaktionen og bidrog til bladet i mere end 20 år.
Han var også forfatter til bøgerne ’Og de sejler de gamle træskibe’ (1996, 2002 og 2010), samt ’Nyhavn og træskibene’ (2011).
Sejladsen med GASEN forsatte indtil for fire år siden, hvor Arne Gotved besluttede, at der var behov for friske kræfter. Det lykkedes at starte et laug af unge sejlglade mennesker, som nu har overtaget båden i Nyhavn og driver den videre i foreningsregi.
Men Arne Gotved var ikke færdig med at stå til søs. På Bogø, hans tilholdssted om sommeren, stiftede han et laug omkring den smukke åledrivkvase KAREN, som blev hentet hjem til Bogø efter en årrække i Svendborg.
Arne Gotved var også ved sin død lokalmand for TS i regionen Sjælland Syd og Bornholm.
Europæisk arbejde
Organisatorisk satte Arne Gotved flere spor: Han var med til at stifte Skibsbevaringsfonden i 1986 i et samarbejde mellem Træskibs Sammenslutningen, Nationalmuseet og Handels-og Søfartsmuseet under Kulturministeriet.
Han var også på vegne af TS med til at starte det europæiske samarbejde om bevarelsen og brugen af den sejlende kulturarv - European Maritime Heritage (EMH), hvor han var Danmarks repræsentant fra 1992 til 1998. Fra 2000 til 2005 var han formand for EMHs kulturudvalg, hvor han var tovholder i udarbejdelsen af det europæiske Barcelona Charter for bevaring og brug af den sejlende kulturarv.
Og så var der det med musikken, hvor Arne Gotved ofte greb violinen. Nu bliver TS frem over nødt til at undvære hans violinspil til morgensangen, som åbner generalforsamlingen.
Han efterlader sin kone Hanne Hollnagel, der har været fast besætning på GASEN i mere end 25 år, samt døtrene Stine og Andrea Gotved. Andrea Gotved er også aktiv i kampen for at bevare de gamle træskibe, blandt andet som forkvinde for Fyn Rundt.
23-10-2017
Nekrolog skrevet af Nis Olsen.
Direktør, sejler og pilot Ole Buus, Jyllinge, er død, 56 år.
Han omkom i forbindelse med en ulykke, da et lille fly styrtede ned i Nordvestsjælland med ham og en anden person om bord mandag 16. oktober.
Ole Buus var en meget erfaren pilot med mere end 25 års flyvning i mindre maskiner. Det startede med svævefly, hvor han senere blev instruktør. Herfra stammede også hans interesse for ultralette motorfly, hvor han også blev instruktør. Han var medejer af det ultralette fly, som styrtede ned under en flyvning fra Roskilde lufthavn.
Ole Buus var Vice President Head of Pre & After Sales in Nets Merchant Solutions in Denmark hos firmaet Nets, der arbejder med digitale betalingsløsninger. Inden Nets var han i mange år i branchen for kopimaskiner, hvor han opnåede store successer i projekter for WHO og Danfoss, som indbragte ham The Computerworld Smithsonian Award og et møde med Hendes Majestæt Dronningen.
Han kom fra Taulov i Østjylland, hvor han allerede som ung afslørede initiativ og lederskab. Han var en meget aktiv trommeslager i FDFs tamburkorps, og han deltog også som arrangør og leder af FDFs ungdomslejre.
Han blev uddannet kommis i Taulov Brugs, men tog til Sjælland, da han skulle være soldat i 1980. Her mødte han sin kommende kone, Anne.
Ole Buus var en meget aktiv mand. Ud over et tidkrævende arbejdsliv, familien med to børn og diverse flyvemaskiner havde han også energi til sammen med Anne at vedligeholde og sejle Læsø-kutteren TRE VENNER fra 1902.
Hummerkvasen bragte ham i forbindelse med Træskibs Sammenslutningen. Og sin vane tro gik Ole Buus aktivt ind i foreningens arbejde, hvor han var en stor drivkraft for udviklingen af foreningens årlige træskibstræf i pinsen, så det nu er blevet et vigtigt forretningskoncept til glæde for skibsejerne og de havnebyer, hvor træffet holdes.
Han involverede sig også i det lokale træskibslaug i Holbæk, hvor båden ligger. Det førte naturligt til en plads i træskibslaugets bestyrelse.
Ole Buus’ var en af de ildsjæle, som inspirerer andre både i arbejdslivet og i fritiden. Hans evne til at involvere sig er kommet mange mennesker til gode, ligesom hans evne til at tænke utraditionelt. Han tog altid opgaverne op med en ukuelig optimisme, og han lagde vægt på et omhyggeligt forarbejde, som kunne bidrage til den rigtige løsning. Han var inspireret af andre mennesker, som havde bedrevet det ekstraordinære. Og han plantede mundheldet om ’rettidig omhu’ som en grundtanke hos alle, der stod ham nær. Hans engagement vil blive savnet, både på det personlige plan og i de mange projekter, som der nu ikke bliver mulighed for at søsætte sammen med ham.
Ole Buus efterlader sig Anne og børnene Signe og Andreas.
Han bisættes fra Hellig Kors kirke i Jyllinge torsdag 26. oktober kl. 13.
Ære være Ole Buus' minde
24-05-2017
Nekrolog skrevet af Arne Gotved
Citat fra beretning i TS-blad nr. 3/2009:
’Generalforsamlingen 2009 blev denne solrige søndag formiddag åbnet ved velkomst af TS-formand Poul-Erik Clausen. Formanden bekendtgjorde, at bestyrelsen (på morgenmødet inden generalforsamlingen) havde besluttet at gøre mangeårige medlem og gennem mange år aktiv lokalkvinde for TS på Christianshavn, Anvar Tollan , til æresmedlem af TS. Anvar modtog æren, ledsaget af taktfaste klapsalver fra hele forsamlingen’
Anvar var blevet indstillet af nogle af vores unge der – med rette - var imponerede over hendes årelange indsats for TS – hun mødte altid op på en eller anden måde – hun havde altid været der.
’I gamle dage’ - før den elskede åledrivkvase LAURA af Christianshavn gik til af alder – kom hun – ofte under dramatiske omstændigheder og uden proviant - sejlende sammen med sin mand Jan, men senere mødte hun trofast op over land – TS var hendes hjertesag, og det lykkedes hende altid at finde en ledig køjeplads.
Anvar var i mere end 20år TS repræsentant for Christianshavn, hvor hun som journalist var tilknyttet Christianshavns Lokalavis som kunstanmelder m.m. hvilket blev til mange gode spaltemeter hvor træskibenes sag blev talt. Hun var - med de unges ord – en utrættelig ambassadør for TS.
Da Anvar blev fejret på hendes 80års fødselsdag mødte jeg op med blomster fra TS, og kunne konstatere at alderen havde sat ind, så de store familiegaver var høreapparater og nye tænder. Og således udrustet fortsatte Anvar med evnen til at lytte, og bide fra sig når det var nødvendigt. Og uden meninger var hun ikke.
LAURA var et af de fartøjer der deltog i TS sommerregattaen op langs Sveriges vestkyst i 1985 Selv var jeg med GASEN, men fortsatte til Sørlandet i Norge da de andre sejlede hjemover. En af opturens store oplevelser var besøget på Bassholmen – Föreningen Allmogebåtar’s betagende museumshavn og værft indenskærs i Bohuslän. Så da jeg nogle uger senere var sydgående skulle jeg lige vise herlighederne for min nye besætning – og hvem lå stadig på Bassholmen: LAURA. Og Anvar kommenterede: Vi venter på det rigtige vejr – LAURA er jo ikke hvad hun har været – vi har god tid, og kan da tids nok komme hjem til Christianshavn. Så selv om Anvar til tider kunne være en anelse manisk var den rettidige omhu alligevel på plads og i orden.
Sidst jeg så Anvar var til BONAVISTAs stabelafløbning og TS generalforsamlingen i Marstal, og siden har jeg hørt at hendes 90års fødselsdag blev markeret på bedste vis i Christianshavns Beboerhus.
Hun nåede at blive 92 inden hun sov stille ind først i maj.
Jan har på grund af helbredsproblemer ikke deltaget i foreningslivet siden LAURA blev hugget op. Men han lever, og tabet af Anvar må være hårdt - jeg håber banjoen stadig kan give lyd og trøst.
Ære være Anvars minde.
Farvel til en garvet sejlskibsskipper
Lauge Damstrup Brøndum er død, 59 år.
10-05-2017
Af Nis Olsen
De gamle danske brugsfartøjer har mistet en af deres fremmeste skippere, en markant personlighed, som i mere end en menneskealder har arbejdet med ildhu for holde godt sømandskab i hævd og samtidig udvikle sejlskibsflåden til at finde nye platforme i samfundet og bidrage til at trække flere unge til søs.
Lauge Damstrup Brøndum døde onsdag formiddag 10. maj på sygehus i Svendborg af komplikationer efter en operation – få dage efter sin 59 års fødselsdag.
Lauge var en humørfyldt og kompetent skipper i en topklasse, der kun er få af i Danmark. Han er ikke kun kendt blandt kredsen af professionelle skippere for sit mangeårige arbejde på en stribe store charterskibe, han er også en kilde til inspiration for os amatører, der sejler de gamle træskibe for sjov.
Han vidste, hvordan man skaber sig respekt om bord blandt ’hvalpene’, og han havde også et godt øje til at blive midtpunktet i havnene, når han stod ind med skibet og lagde til for sejl, eller lagde fra kaj med alle klude oppe.
Han kunne den kunst at få mange års indlært sømandskab til at se ud som en leg – og på den måde rykkede han og inspirerede os andre til at respektere og selv binde an med de gamle metoder.
Han tog sine visioner og drømme for sejlskibenes fremtid med, da han i 2012 blev valgt som formand for TS. Og han var en af hovedkræfterne i at sætte den nye kurs, som foreningen nu er ude på, og som har sat vokseværk i både medlemstal, antallet af medlemsskibe og frihavne.
Alle, som var med til at vælge ham på generalforsamlingen i Marstal i 2012, husker hans ord: ’Vi skal have flere unge ind i træskibsflåden. Derfor: Gå hjem og lav nogle flere børn!’.
I et TS-medlemsblad i 2013 fortalte han om sine planer for et professionelt sekretariat for TS, som kan kommunikere, rejse kapital og gå ind i det politiske spil. Og det skulle gerne gå stærkt:
’Jeg er en utålmodig herre. Når jeg har sat noget i gang, vil jeg gerne have, at det sker hurtigt’.
Derfor var det mod sin vilje, at han ikke længe efter kom til at slå noget ned i farten både med arbejdet til søs og med TS – på grund af sygdom. I 2015 trådte han tilbage fra formandsposten på grund af det dårlige helbred.
Tidligere i år måtte han også sælge HAVGASSEN – heldigvis blev det en god løsning, som Lauge var glad for: HAVGASSEN er blevet byskib i Fåborg, hvor hun blev bygget og søsat i 1898.
Før hende var Lauge vidt omkring i sin sejlskibskarriere: GEORG STAGE, ELINOR, FULTON, MIRA, skoleskibet DANMARK, DEN STORE BJØRN, ELSE DORTHEA BAGER, PALNATOKE og SILVERMOON – der er sikkert flere.
Lauge er måske en af de skippere i Danmark, der har sejlet flest Fyn Rundt og Limfjorden Rundt-kapsejladser. Nu bliver der lidt mere stille på kanal 77, hvor hans kærlige drillerier mod de andre skippere ellers så tit har fået latteren til at runge over bølgerne.
Anker Lauritsen død, 56 år
Af Arne Gotved
Da Anker sidst var til det årlige lægecheck, der kræves i forbindelse med søfartspapirerne, blev der konstateret en galoperende kræftsygdom, der nådesløst afsluttede hans liv mandag den 20. juli 2015, i en alder af kun 56 år.
Onsdag gik flagene på halv under sejladsen Fyn Rundt, og den lokale presse bragte en fin nekrolog - ’Sejlskibsprofilen Anker Lauritsen fra Svendborg er død’ - hvor Anker beskrives som en af de stærke personer i Svendborgs maritime miljø. Uddannet som skibsfører. Iværksætter og medindehaver af firmaet Wind and Water. Tidligere styrmand på Georg Stage og skipper på Lilla Dan, underviser på Svendborg Navigationsskole og leder af Maritim Center i seks-syv år. Aktiv i bevægelsen ’Svendborg Havn – bevar mig vel’ samt formand for ’Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe’ i fem år, og stadig i bestyrelsen.
Men her - i vores blad - skal der mere med: Anker ydede en stor og engageret indsats i det landsdækkende frivillige og ulønnede arbejde for Træskibs Sammenslutningen og i Skibsbevaringsfonden.
Anker var TS-formand 1998 til 2002, og han gjorde det godt – vi var i gode hænder. Samtidig var han vores repræsentant i Skibsbevaringsfonden sammen med Jørgen Josephsen, og efterfølgende to år sammen med mig. Anker var uhyre kompetent, retlinet og konstruktivt tænkende, hvilket var godt for TS, men ikke altid populært i fondsbestyrelsen, hvor flertallets interesser dominerede. Jeg mindes samarbejdet med Anker med stor glæde – personligt har jeg mistet en ven – men hele træskibsverdenen har mistet en ressourceperson, som det er værd at riste en rune over: Ære være Anker Lauritsens minde.
Anker efterlod sin kone Rikke og deres 3 årige Bertram, samt de store sønner Gustav og Laurits – må det gå dem vel.
30-01-2016
Af Nis Olsen
Et kendt ansigt i TS – altid under en bredskygget hat – er sejlet Vestud. Skipper gennem mange år på galeasen HJALM af Holbæk, Poul Pilegaard, døde i går, fredag 29. januar, efter længere tids sygdom.
Poul Pilegaard blev 74 år. Han var af den gamle rapmundede og vindblæste skippertype, som tilbragte det meste af sit liv på havet i gamle træskibe, både med skibsprojekter med anbragte unge og i sejladser med lejrskoler og øvrige chartergæster.
Hans første skipper-projekt var en fragtgalease fra 1898. Den blev efter nogle år afløst af hajkutteren JOSEFINE af Thisted, som Poul Pilegaard riggede op og brugte til socialpædagogisk projekt for unge stofmisbrugere. Det blev til togter i Middelhavet, Caribien, USA og europæiske havne.
I 1992 blev han ansat som skipper på galeasen HJALM i Holbæk. Kommunen havde siden 1978 drevet HJALM som lejrskoleskib. Men i 1992 smækkede kommunekassen i, og hun blev overtaget af en forening, der straks hyrede Poul Pilegaard.
I 20 år var de to uadskillelige, og det blev til hundredvis af ture på Isefjorden og i indre danske farvande med børn og voksne. Poul Pilegaard fortsatte med at mønstre socialpædagogiske elever om bord, når det var mulighed for det.
I foråret 2012, da han var fyldt 70, opgav han det faste skipperjob på HJALM, men fortsatte som afløser.
Poul Pilegaard sørgede altid for, at HJALM i årernes løb har været trofaste deltagere i stævnerne, som støtter den sejlende danske kulturarv. Det gælder TS’ pinsetræf, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt.
I år er driften af HJALM forpagtet ud, og den nye forpagter har ikke planer om at sejle til TS’ pinsestævne. Det bliver første gang i mere end 20 år, at HJALM ikke deltager.
Poul Pilegaard deltog også i TS’ organisatoriske arbejde. Han var i mange år en pligtopfyldende revisorsuppleant, og var ofte parat med spidsfindige spørgsmål på generalforsamlingerne.
I 2010 fik Poul Pilegaard overrakt TS’ Jomfru som tak for sin ihærdighed og hjælpsomhed og som bevis på, at skipperen ikke helt kunne skjule sit store varme hjerte bag sit barske ydre.
Bisættelsen finder sted fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk lørdag den 6. februar kl. 12:30
30-10-2014
Af Nis Olsen
Bådebygger Ejnar Mortensen, Fejø, er død, 83 år.
Han var ud af den ene af øens to berømte bådebyggerslægter, Mortensen og Nielsen.
Hans farfar, Kristian Mortensen, startede værft i 1889 i et husmandssted på Dybvigvej, hvorfra bådene blev rullet den halve kilometer ned ad vejen til havnen, når de skulle søsættes.
Kristian Mortensen var en af de første, måske den allerførste, der byggede den danske version af de velsejlende åledrivkvaser, som gjorde Fejø kendt blandt fiskere i hele landet. Den første blev bygget i 1892, den sidste i 1929.
Kristian Mortensens søn, Emanuel, overtog værftet og flyttede det i 1930 ned til den nuværende bygning ved Dybvig Havn, hvor der også blev plads til en bedding.
Emanuel var Ejnars far, og i 1946 tog han sin søn i bådebyggerlære. En god snes år senere, i 1968, overtog Ejnar og hans bror Edvin værftet, og de kørte parløb i 11 år, indtil 1977, hvor Edvin rejste til Gilleleje og åbnede værft.
Derefter kørte Ejnar selv værftet i Dybvig videre indtil 1999, hvor han overdrog det til sin søn, Henrik, som var nødt til at lukke det i 2010.
Værftets historie siger noget om udviklingen i den danske træskibsflåde. Historien har Ejnar Mortensen beskrevet i en artikel i Handels og Søfartsmuseets årbog i 1994.
Her nævner han, at hans farfar byggede 95 både, lige fra joller over åledrivkvaser og andre fiskerbåde til mindre fragtskibe. Anden generation, Ejnars far Emanuel, var mester for 94 nybygninger. Tredje generation, Ejnar og hans bror Edvin, byggede 11 både.
’I 1977 overtog jeg værftet, men siden er det ikke gået så stærkt. Jeg har kun bygget 1 nybygning. Det var en bundgarnsjolle på 31 fod til Hesnæs. Ellers har det kun været reparationer’, skrev Ejnar Mortensen.
I de senere år tilføjede han dog en nybygning mere, en ualmindelig smuk sejljolle med ringdæk, som han byggede til sig selv i det gamle pakhus på Dybvig Havn. Selv om jollen ikke er blevet færdig, åbnede han gerne værkstedet og viste den frem for interesserede sejlere, især når TS holdt skibsdage på Fejø, senest i juli i år.
Ejnar Mortensen bliver begravet fra Fejø kirke mandag 3. november kl. 12.30.
Den person som nok har betydet mest for at så meget af vor maritime kulturarv er bevaret er død, kun 76 år gammel.
Ole Crumlin-Pedersen var det, som tog initiativ til det arrangement i Roskilde i 1971: Under Sejl På Ny, som blev starten på T.S.
Ole var det, som formidlede kontakten mellem Fisker & Nielsen og Nationalmuseet, da førstnævnte donerede FULTON ”til glæde og gavn for Danmarks ungdom”
Og Ole var det, som fik etableret Nationalmuseets samling af flydende kulturarv, hvor FULTON sammen med ANNA MØLLER, Fyrskib No. 17, GEDSER REV, sluppen RUTH og dæksprammen fra D.F.D.S. udgør en smuk, men (4 af dem) desværre slet vedligeholdt kerne af vor maritime kulturarv.
Selv om Oles betydning for det høje stade skibsbevaringen har nået i Danmark næppe kan vurderes for højt, var det dog den marine arkæologi der lå hans hjerte nærmest.
Det startede med Skuldelev-Skibene, som blev til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som genererede det internationalt højt anerkendte marin-arkæologiske forskningsarbejde, som Ole var den højt respekterede leder af, indtil en kortsynet regering ikke magtede at se den internationale styrke og storhed i dansk forsknings førerposition på dette område og valgte at lade denne fantastiske forskningsenhed i Roskilde dø. De kunne ikke få øje på ”fakturaen”.
Men frugterne af hans enorme indsats kan dagligt opleves og beundres i Roskilde, Vikingemuseet og den imponerende samling af originale veteranskibe og kopier af fortidens fantastiske fartøjer. Og hver sommer, med højdepunktet til vores generalforsamling i Pinsen, kan en mængde af de nu over 400 fartøjer, som Oles initiativ fra 1971 er blevet til, beundres rundt omkring i vore havne og i de danske farvande.
Det var kombinationen af ingeniøruddannelsen og hans interesse for skibe og arkæologi, der på genial vis fik ham til at se marin-arkæologien fra en anden og meget frugtbar vinkel, som ingen før ham havde magtet. Utallige er de forskere fra stort set hele verden, der havde ham som forbillede. Utallige er de videnskabelige afhandlinger, som blev skabt i de gode forskningsår i Roskilde, indtil en kortsynet regering slukkede også det fyrtårn.
Selv efter sin pensionering var der bud fra mange universiteter, som fik glæde af foredrag og seminarer med Ole som det naturlige midtpunkt.
Vi har mistet, ja Danmark har mistet en af sine helt stor sønner, lige som jeg, og mange mange andre har mistet en god ven.
Ære være Oles minde.
Jørgen Josephsen
Læs mere om Ole Crumlin-Pedersens virke på www.vikingeskibsmuseet.dk