VEJLEDNING OG FORTOLKNING.
Brugsfartøj.
Derved forstås at fartøjet eller fartøjstypen kan relateres til den maritime erhvervshistorie.
Det vil sige at fartøjet har været anvendt til erhvervsmæssig sejlads.
Skib og besætning har haft længerevarende erhvervsmæssig indkomst ved sejlads.
På lidt større skibe har besætningen således været forhyret.
Den erhvervsmæssige brug kan have været at transportere fragt på kølen eller som servicefartøj i offentlig eller privat tjeneste. Fartøjet skal fremtræde som et brugsfartøj. Det betyder blandt andet begrænset brug af lak. Mal i stedet for med farver, som var almindelige for den pågældende fartøjstype.
I kategorien joller, det vil sige både uden dæk og overbygning, skelnes ikke mellem en fortid som erhvervs- eller fritidsfartøj, i optagelsesbehandlingen.
Kopibygning.
Foruden materialeægthed skal de tegninger og/eller opmålinger, der er bygget efter, kunne spores tilbage til en erhvervstype. Spores i betydningen, - inspireret af eller have tydelige fællestræk med erhvervsfartøjer, uden at behøve at være en tro kopi af et konkret historisk fartøj.
Materialeægthed.
Af hensyn til bevaringen af de traditionelle skibstømrerhåndværk bør moderne materialer som krydsfinér, glasfiber, aluminium med mere ikke forefindes, medmindre de er indgået som materialer i fartøjets erhvervsforløb.
Alder.
Fartøjet skal være mindst 35 år gammelt. Kopibygninger skal være kopi af erhvervsfartøjer ældre end 35 år.
Rigning.
Sejlføringen bør være af samme type som den, der anvendtes på fartøjet under den erhvervsaktive periode, eller som var karakteristisk for fartøjstypen.
Nationalitet og ejerforhold.
I overensstemmelse med foreningens navn – TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN – LANDSFORENINGEN TIL BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER I DANMARK, er bevaringsarbejdet primært rettet mod den danske sejlende kulturarv.
Udenlandsk ejede, dansk byggede skibe vil kunne optages efter gældende optagelsesregler.
Dansk ejede, udenlandsk byggede fartøjer anvendt i erhvervsmæssig sejlads, vil kunne optages efter gældende bevaringskriterier.
Udenlandsk ejede, udenlandsk byggede fartøjer vil ikke kunne optages, men blive henvist til de respektive landes egne foreninger.
Vedligeholdelsesstandard.
Fartøjet fremtræder i god håndværksmæssig stand, eller der foreligger en restaureringsplan.
Vejledende i vurderingen af et fartøjs vedligeholdelsesstand er søfartsstyrelsens standarder.
Hvis fartøjets vedligeholdelsesstand misligholdes kan bestyrelsen meddele fartøjets eksklusion af fartøjslisten. Dette sker i overensstemmelse med foreningens love om eksklusion.
Øvrige retningslinjer.
I relation til formålsparagraffen (§ 2) lægges der vægt på fartøjets kulturhistoriske fortælleværdi.
Aktuelle fotos af skrog, rigning og dækslayout skal vedlægges ansøgningen.
Søges der om optagelse af et fartøj, der, efter ophør i erhvervstjeneste, er kraftig ombygget, skal der foreligge en tilbageførings-/ombygningsplan. Ombygningen i forhold til det originale forlæg skal beskrives. Tegninger kan med fordel understøtte restaurerings- og ombygningsplanerne.
Hvis fartøjet ombygges i en retning, der strider mod formålsparagraffen og bestemmelserne om fartøjsoptagelse (§ 5), vil bestyrelsen kunne beslutte at udtage fartøjet af fartøjslisten.
Formålsparagraffens formulering om at “øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug”, henviser til relevansen af at inddrage det enkelte fartøjs brug og sejladsaktivitet i behandlingen af optagelsesansøgningen.
Ejerskifte.
Ved ændring af optagelsesreglerne kan alle fartøjsmedlemsskaber fortsætte, uanset om de opfylder de nye optagelsesregler, indtil ejerskifte.
Ved ejerskifte skal den nye fartøjsejer, i tilfælde af ønske om fortsat fartøjsmedlemsskab, søge om genoptagelse på fartøjslisten.
Informationstavle.
Fartøjsejerne opfordres til at udarbejde en informationstavle om skibet senest tre måneder efter optagelse i TS.
Informationstavlen placeres, så den er synlig for publikum, når skibet ligger ved kaj.
Informationstavlen bør indeholde: